Jeg blev stående, efter hun var gået, og var fuldstændig i chok. Hvordan kunne jeg have skudt så meget forkert?
SYVOGFYRRE!? Jeg var overbevist om, at vi var lige gamle, og havde slet ikke skænket hendes alder en tanke. Og slet ikke overvejet, at den kunne være et problem.
Hvilket den selvfølgelig heller ikke ville være for normale mennesker. Men for mig repræsenterede den pludselig en risikofaktor, som gjorde mig usikker.
Hvad i alverden vil hun med en ung fyr som mig? Har hun en skjult agenda? Bruger hun briller og kan ikke se klart? Er jeg i gang med at blive rekrutteret af en COUGAR!?
Analyseapparatet gik i selvsving på vejen tilbage til mine venners lejlighed, og jeg glemte fuldstændig min tidligere note om også at huske de positive teorier.
Hvad nu, hvis jeg vil have børn? Hvad nu, hvis hun tror, jeg er ældre? Hvad nu, hvis hun forventer, jeg er rig? Hvad nu, hvis … EJ, SLAP NU AF!
Mine tanker afslørede det faktum, at jeg allerede var ved at blive ret glad for hende, på trods af at vi knap havde tilbragt to timer sammen. Så glad, at frygten for at miste eller blive afvist kom tordnende frem i mig. Igen. Samtidig kunne jeg ikke lade være med at føle en eller anden form for skuffelse indeni over, at vores romantiske skæbne sammen skulle ende ved hendes alder.
Udfordringen var bare, at den store aldersforskel introducerede en risiko, som jeg ikke havde det særlig godt med i relation til det modsatte køn. I hvert fald ikke i intime relationer. En ubekendt, som potentielt kunne gøre, at hun ville komme til at fortryde senere. Og smutte.
Pludselig blev følelsen af spænding og romance erstattet af et velkendt behov for følelsesmæssig ”damage control”, som gjorde, at jeg lige pludselig ikke længere havde lyst til at se hende igen.
Nuvel. Vi har jo talt om det, vi skulle, og mere er der vel egentlig ikke til det, rationaliserede jeg for mig selv på vej op i elevatoren til lejligheden. Det ville også være rart med nogle timer ekstra til at pakke kufferten på dagen, og jeg skal jo også lige have sorteret mit vasketøj!
O.k. Jeg gør det. Jeg aflyser.
Da jeg kom op i lejligheden, gik jeg direkte ind på værelset og satte mig på sengen. Tog min telefon frem og begyndte at formulere en besked til hende:
Hey smukke! 😍
Tak for nogle hyggelige timer. Jeg har på vejen hjem følt en eller anden distance mellem os, som jeg ikke helt kan forklare.
Det var superspændende at mødes med dig og høre mere om din verden. Men det føles bare ikke rigtigt for mig at ses i overmorgen.
Pas på dig selv & Ha’ det rigtig godt!
Da jeg havde smagt på den i et par sekunder, dukkede hr. Stolthed pludselig op og gloede mærkeligt på mig.
Tag dig nu sammen! Du lyder som en forvirret teenager!
Ja! Han har ret!
Jeg slettede det hele og gik i gang med et bedre forslag:
Hey!
Tak for nogle hyggelige timer.
Ved du hvad? Mine venner har desværre arrangeret en stor afskedsbrunch, inden jeg tager af sted ved middagstid, som desværre ligger lige oven i vores aftale.
Det betyder, at jeg alligevel ikke har mulighed for at mødes med dig, inden jeg tager tilbage til Danmark.
Det var spændende at møde dig, men jeg har andre ting jeg må se til.
Hilsen Jesper
Jeg smagte igen på beskeden, konfererede med stoltheden, og sammen besluttede vi, at vi havde en vinder.
Godt. Nu får vi den lukket.
Jeg har alligevel ikke lyst til at se hende igen. Overhovedet …
