Kapitel 9:
En Detox Extreme, tak

Da klokken blev 09:00, stod jeg spændt uden for Apple a Day, som var den juicebar, vi havde aftalt at mødes på.

Det var en slags kombineret café og detox- og kosttilskudsoutlet, hvor alle miaminesere kom, når de skulle på juicekur, juicefaste eller have sprøjtet korrekthed direkte ind i årerne.

Det tog mig ikke lang tid at finde ud af, at her kom alle dem, der var ”rigtige”. Dem, der trænede rigtigt. Dem, der spiste rigtigt. Dem, der tænkte rigtigt. Kort sagt, de var bedre end alle andre.

Her passer jeg jo perfekt ind!

Jeg besluttede, at jeg hellere måtte gøre et indtryk og vise, at jeg havde fuldstændig styr på det der med juice. Så jeg kiggede rundt efter den absolut mest sunde juice på menukortet.

Jeg endte med at bestille en Ultimate Detox Extreme. Den lød godt nok lige lovlig sund, og jeg kendte ingen af ingredienserne, men den sendte det rigtige signal. Hun bestilte en Detox B, og sammen gik vi ned for at finde et bord, vi kunne sidde ved.

Ikke ret lang tid efter vi havde sat os, kom de ned med vores juice. Da de satte min foran mig, var jeg pludselig i tvivl, om jeg havde bestilt rigtigt. For det lignede mere en lunken oliepøl end noget, man kunne finde på at kalde juice.

Da jeg endelig tog mod til at smage på den, skulle jeg kæmpe en heftig kamp, for at mit ansigt ikke begyndte at krampe!

Fy for fanden!

Den smagte, som om nogen havde proppet en halv mågevinge, lidt rådne rødder fra et selvdødt birketræ og indholdet af gårsdagens skraldespand ned i en blender og samtidig tilsat modermælk fra en bæver for at gøre det flydende! Og så havde de ovenikøbet den frækhed også at smide en lille paraply i sugerøret.

Jeg satte glasset ned og skubbede det over bag servietholderen, så hun ikke lagde mærke til, at jeg aldrig ville røre det igen. Samtidig ledte jeg desperat efter et stykke tyggegummi og en flammekaster til at desinficere mine smagsløg.

Met det nåede jeg ikke. Hun lænede sig frem mod mig, og havde tydeligvis noget på hjerte.

Aftentilstand